PRAKTISK INFORMATION
Her på siden finder du svar på de fleste gængse spørgsmål. Hvis du mangler anden information, er du naturligvis altid velkommen til at kontakte os.
Vi har elevator til alle værelser, med undtagelse af ét. Vi har desuden værelser, der er indrettet handikapvenligt.
Ved 1-5 værelser kan du frit og uden udgift annullere bookingen senest kl. 12.00 dagen før ankomst.
Ved 6-10 værelser kan kunden annullere bookingen senest 14 dage før ankomst, uden omkostninger.
Annullering af 11 værelser og derover, kan ske omkostningsfrit frem til 2 måneder før ankomst.
Ved annullering senere end denne frist betales bookingen fuldt ud med mindre kunden kan godtgøre, at annulleringen ikke resulterer i et tab for Hotel Strandparken, hvilket kun vil være tilfældet, hvis alle hotellets værelser har været udsolgt i perioden. Udebliver kunden helt (no-show), sidestilles dette med annullering senere end kl. 12.00 dagen før ankomst, og bookingen skal betales fuldt ud.
Ændringer i bookingen sidestilles med annullering, såfremt ændringerne betyder en afkortning i opholdet eller en reduktion i antallet af værelser. Det er altid kunden, som har bevisbyrden for, at annullering er modtaget. Kunden kan kræve, at Hotel Strandparken skriftligt dokumenterer, at annullering er modtaget. Hotel Strandparken kan sende dokumentationen som mail, fax eller brev. Såfremt dokumentationen ikke indeholder oplysninger at annullering er modtaget for sent og bookingen desuagtet skal betales, jfr. ovenstående, kan dette ikke tages som udtryk for, at Hotel strandparken har frafaldet sit krav herpå, og hotel Strandparken forbeholder sig derfor at foretage opkrævningen senere, herunder ved debitering af det i forbindelse med bookingen oplyste kreditkort.
Vi modtager alle gængse debit- og kreditkort. Bemærk, at der kan tillægges et gebyr på udenlVi modtager alle gængse debit- og kreditkort. Bemærk, at der kan tillægges et gebyr på udenlandske kreditkort.
Du kan naturligvis også betale kontant, både DKK og EUR. Vær dog opmærksom på at eventuelle byttepenge udbetales i DKK.
Hvis der betales med gavekort eller vouchers skal disse afleveres ved ankomst.
Afregning for værelset kan ske ved check ud.
Værelserne er til rådighed fra kl. 14:00 på ankomstdagen.
Ankommer du efter klokken 20:00 er det vigtigt, at du kontakter os telefonisk, på dagen, så vi kan sikre udlevering af din adgangskode.
Check ud skal senest ske:
Hverdage kl. 10:00.
Weekend & helligdage kl. 11.00.
Hvis du ønsker tidlig check ind allerede kl. 12.00 eller sen check ud kl. 12.00, kan dette ske mod et gebyr på 200 kr. Kontakt venligst receptionen og informere dem om dit ønske. Vi gør opmærksom på at dette ikke altid vil være muligt, men vi bestræber os efter at imødekomme dit ønske.
Ankommer du før tid og ønsker at få opbevaret din bagage, kan dette gøres i receptionen.
Børn under 18 år skal altid være ledsaget/bo sammen med en voksen i forbindelse med ophold.
På hotellet kan du leje cykler ved henvendelse i receptionen. Lejen for en cykel er følgende:
- 1-4 timer – 50 kr.
- En hel dag – 100 kr.
Det er muligt at låne cykelhjelme og lygter i receptionen.
Er I en større gruppe, hjælper vi gerne med at leje fra ekstern leverandør.
Holbæk Kommune har opsat 2 stk 11 kW ladestandere på parkeringspladsen foran hotellet.
Udbyderen er Monta og betaling foregår via Montas app.
Husk eget kabel.
Vi ønsker at skabe gode oplevelser – hver gang!
Har du en mindre god oplevelse, hører vi meget gerne om din oplevelse allerede imens du bor hos os – på den måde har vi mulighed for at gøre noget ved sagen med det samme.
Feedback kan stilles til hoteldirektør Casper Svejgaard Vind på casper@vilcon.dk
Som gæst på hotellet kan du frit få adgang til faciliteterne hos Go2Fitness Holbæk, der ligger 2 km fra hotellet. Henvend dig i receptionen for adgangsnøgle til centret.
Vi har gratis trådløst internet på hele hotellet. Du forbinder ved at vælge Strandparken som Wifi. Der er ingen kode.
Det er tilladt at medbringe en “stille” og renlig hund på udvalgte værelser. Husk at forudbestille det.
Hund på værelset koster kr. 500,- pr. ophold.
Bemærk at hunden ikke må være alene på værelset.
Morgenmaden serveres:
Hverdage kl. 06.30-09.30.
Weekend & helligdage kl. 08.00-10.30.
Når det sidste personale er gået hjem aflåses hovedindgangen. Som gæst kan du fortsat komme ind og ud via natindgangen. Du benytter blot samme kode som til dit værelse.
Nærmest station er Stenhus station, som er beliggende 450 m fra hotellet.
Holbæk station er beliggende 1.400 m fra hotellet. Herfra kører der tog til/fra København.
Bus- og togplan kan ses på www.rejseplanen.dk.
På flere af vores værelser er det muligt at tilkøbe yderlig opredning for 200 kr per ophold. Vær opmærksom på at opredninger skal forudbestilles, og kan gøres via vores bookingmodul.
Babyseng kan tilføjes til din reservation for kr. 150,- per nat. Kontakt os i receptionen, hvis du ønsker at bestille dette.
Hvis I er flere, der rejser sammen, kan vi tilbyde værelser med connecting doors, hvor I frit kan gå imellem værelserne. Vær opmærksom på at det skal forudbestilles.
Rundt om hotellet findes ca. 130 parkeringspladser. Alle pladserne er offentlige og tilhører Holbæk Kommune. Der er ingen tidsbegrænsning eller betaling på parkeringspladserne.
Holbæk Kommunes almindelige parkeringsregler gælder for arealerne og parkering sker på eget ansvar.
Bemærk det er forbudt at parkere busser og lastbiler med tilladt totalvægt over 3500 kg på Holbæks parkeringspladser.
Af hensyn til brugen af såvel kemi og menneskelige resourcer, rengører vi ikke værelserne under dit ophold – medmindre du beder om det!
Har du lyst til en let rengøring, skal du blot lade os vide det i receptionen senest kl. 09.00 den dag du ønsker rengøringen.
På hotellet ligger Restaurant Blossom – en lille oase af hygge til både drinks, kaffe, middag eller socialt samvær.
For menukort eller bordreservation henviser vi til www.restaurantblossom.dk.
Bemærk venligst at restauranten har lukket om søndagen.
Al rygning og brug af e-cigaretter er forbudt indendørs på hotellet. Det er kun tilladt at ryge ved askebægrene udenfor de to indgange.
I tilfælde af rygning indendørs, vil der blive pålagt et gebyr. I visse tilfælde kan rygning indendørs medføre bortvisning fra hotellet.
Er du stadig i tvivl, så tøv ikke med at kontakte os: