Betingelser
Vilkår og betingelser for booking hos Hotel Strandparken.
Godt at vide
Morgenmad
- Hverdage: kl. 06.30-09.30
- Weekend & helligdage: kl. 08.00-10.30
Check ind & check ud
- Værelserne er til rådighed fra kl. 14:00 på ankomstdagen
- Check ud senest: hverdage kl. 10:00, weekend & helligdage kl. 11:00
- Tidlig check ind eller sen check ud kl. 12:00 mod et gebyr på 200 kr. - aftales med receptionen på forhånd, det er ikke altid muligt
- Ankommer du senere end kl. 22:00, kontakt os senest kl. 16 på ankomstdagen, så vi kan sikre udlevering af adgangskoden til dit værelse
Hund på værelset
- Kun tilladt på udvalgte værelser og efter forudbestilling
- 500 kr. pr. ophold
- Hunden må ikke være alene på værelset
Parkering
- Ca. 130 offentlige parkeringspladser omkring hotellet
- Ingen betaling eller tidsbegrænsning - Holbæk Kommunes parkeringsregler gælder, og parkering sker på eget ansvar
- 2 stk. 11 kW elbil-ladestandere på pladsen foran hotellet (betaling via Montas app, husk eget kabel)
Opredning & børn
- Opredning på gæsteseng: 250 kr. pr. ophold
- Babyseng: 200 kr. pr. ophold
- Skal forudbestilles via mail eller bookingmodulet
Betaling
- Vi modtager alle gængse debit- og kreditkort
- Der kan tillægges et gebyr på udenlandske kreditkort
- Kontant betaling i både DKK og EUR
- Gavekort og vouchers afleveres ved ankomst
- Afregning for værelset kan ske ved check ud
Generelle betingelser
1. Booking og aftaleindgåelse
1.1: Booking er bindende ved mundtlig eller skriftlig accept, herunder via e-mail, samt ved adfærd, der giver hotellet rimelig grund til at disponere med henblik på tilsigtet besøg. Såfremt hotellet kræver depositum, anses booking først for endeligt bekræftet og bindende ved modtagelse af depositummet.
1.1.1: Hotellet forbeholder sig ret til at opkræve et depositum. Depositummet refunderes ikke ved eventuel aflysning og fastsættes individuelt afhængigt af bookingens størrelse.
2. Afbestilling og ændringer
2.1: Ved 1-5 værelser kan bookingen omkostningsfrit annulleres senest kl. 12.00 dagen før ankomst.
2.2: Ved 6-10 værelser kan bookingen omkostningsfrit annulleres senest 14 dage før ankomst. Ved 11 værelser eller derover senest 2 måneder før ankomst.
2.3: Ved annullering senere end fristerne betales bookingen fuldt ud, medmindre annulleringen ikke resulterer i et tab for hotellet - for eksempel hvis alle hotellets værelser har været udsolgt i perioden.
2.4: Ændringer i booking (dato, antal overnattende m.m.) aftales med receptionen.
2.5: Ved manglende fremmøde (no show) opkræves fuld betaling for hele opholdet.
3. Ansvar og erstatning
3.1: Værelset skal efter opholdet afleveres i samme stand som ved ankomst ved normal oprydning udført af hotellets personale.
3.2: Hotellet forbeholder sig ret til at opkræve et gebyr for ekstraordinær rengøring og oprydning, såfremt dette er nødvendigt.
3.3: Hotellet forbeholder sig ret til at opkræve gebyr for istandsættelse af værelse og inventar, såfremt disse ikke afleveres i aftalt stand.
3.4: Rygning og brug af e-cigaretter er forbudt indendørs på hotellet. Ved overtrædelse pålægges et gebyr, og i visse tilfælde kan det medføre bortvisning fra hotellet.
4. Afregning og faktura
4.1: Ved fakturabetaling skal korrekte faktureringsoplysninger fremsendes inden dato for opholdet. Manglende oplysninger pålægges et gebyr på 200 kr.
4.2: Ved krav om ændringer i allerede udstedt faktura opkræves et administrationsgebyr på 200 kr.
4.2.1: Ændringer i udstedt faktura kan ikke ske efter forfaldsdatoen er overskredet.
5. Særlige forhold
5.1: Tidlig check ind kl. 12:00 eller sen check ud kl. 12:00 kan ske mod et gebyr på 200 kr. og skal aftales med receptionen på forhånd.
5.2: Gæsten hæfter for tab af nøgle eller misbrug af den adgangskode, der udleveres til værelset, indtil forholdet er rettet. Hotellet forbeholder sig retten til at udskifte lås eller adgangskode for gæstens regning.
Har du spørgsmål?
Kontakt os gerne, hvis du har spørgsmål til vores betingelser eller booking.
