VORES ANSVAR – FOR NATUREN & FÆLLESSKABET
Hos os går gæstfrihed hånd i hånd med ansvar. Vi ved at, bæredygtighed ikke kun handler om at passe på miljøet og vores smukke omgivelser, men også om at tage socialt ansvar. Derfor tænker vi bæredygtighed ind i alt, hvad vi gør – fra energibesparende løsninger til at støtte lokale initiativer og fællesskaber.
Oplev et ophold, hvor omtanke for både gæster, medarbejdere og natur går hånd i hånd.

VI TAGER SOCIALT ANSVAR
Hos Hotel Strandparken tager vi vores sociale ansvar alvorligt og arbejder aktivt for at skabe en positiv indvirkning på både vores medarbejdere og samfundet. Dette gør vi ved at sikre et uformelt og familiært miljø, hvor sociale relationer samt trivsel vægtes højt, og hvor alle har plads til at gøre en forskel i hverdagen.
Medarbejdertrivsel: Vi prioriterer vores medarbejderes trivsel højt og arbejder aktivt med at skabe et arbejdsmiljø, hvor alle føler sig værdsat og motiveret. Vi tror på, at et stærkt fællesskab blandt medarbejderne er nøglen til både personlig og professionel trivsel, og vi arbejder konstant på at styrke samarbejdet og samhørigheden på tværs af teamet. Ved at fokusere på tillid, åbenhed og støtte skaber vi et arbejdssted, hvor vores ansatte trives og har mod på at bidrage med deres idéer og kompetencer.
Integration på arbejdsmarkedet: Vi samarbejder med lokale jobcentre for at tilbyde praktikpladser til personer på kanten af arbejdsmarkedet. Det sig værende ny i Danmark, jobafklaring, tilbagevenden til arbejdsmarkedet eller noget helt fjerde. Foruden at skabe en ny hverdag, hjælper vi med at opnå værdifuld erhvervserfaring og nye kompetencer.
Uddannelse og udvikling: Vi ansætter elever og praktikanter, fordi vi tror på vigtigheden af at uddanne fremtidens fagfolk og skabe et læringsrigt miljø, hvor både eleverne og vi kan vokse. Vi giver vores elever ansvar og inddrager dem på lige fod med alle andre medarbejdere. Vi mener, at det er vigtigt for deres udvikling, at de får mulighed for at bidrage aktivt og tage del i de daglige opgaver og beslutninger. Samtidig får vi som virksomhed mulighed for at lære af deres nye perspektiver og idéer, som kan inspirere os til at udvikle os og blive endnu bedre.
Ved at fokusere på medarbejdertrivsel, integration og uddannelse arbejder vi målrettet på at skabe en positiv forskel for både individer og samfundet som helhed.
VI ER GREEN KEY CERTIFICERET
Vi har opnået Green Key certificeringen, der er turismens internationale miljømærke, som gives til turistvirksomheder, der gør en ekstra indsats for at beskytte miljøet.
Hvordan hjælper vi med at passe på naturen?
• Rengøring: For at mindske belastningen på miljøet, har vi valgt, at der ikke rengøres på værelserne hver dag, når du bor hos os i flere nætter. Ønsker du som gæst at vi rengør dit værelse undervejs i opholdet, er det blot at sige til.
• Fokus på affald: Vi har etableret systemer, der gør det nemt for både medarbejdere og gæster at sortere affald korrekt, så ressourcerne kan genanvendes bedst muligt. For at reducere engangsplast serverer vi desuden vand i glaskarafler frem for plastikflasker. Disse små tiltag er en del af vores mål om at skabe en mere bæredygtig hverdag – både for os selv og for vores gæster.
• Reducering i antallet af leverancer: Vi tænker bæredygtighed ind i alle aspekter af vores drift – også når det kommer til leverancer. Vi har reduceret antallet af leverancer til hotellet for at mindske transportens klimaaftryk. Ved at planlægge smartere indkøb og samle bestillinger sparer vi både ressourcer og CO2, uden at gå på kompromis med kvaliteten. Det er en del af vores måde at tage ansvar for miljøet på.
Det er blot få af de ting, som vi gør hver dag og vi arbejder hele tiden med at forbedre os.


DET ØKOLOGISKE SPISEMÆRKE
Hos Hotel Strandparken er vi stolte af at have opnået Det Økologiske Spisemærke i bronze, hvilket afspejler vores dedikation til økologi i vores køkken.
Hvad er Det Økologiske Spisemærke?
Det Økologiske Spisemærke er en statskontrolleret ordning, der viser, hvor stor en andel af de indkøbte føde- og drikkevarer på et spisested, der er økologiske. Dette giver gæsterne mulighed for at træffe informerede valg om deres madoplevelser.
Hvad betyder bronze-mærket for os?
At vi har opnået bronze-mærket betyder, at mellem 30% og 60% af vores indkøbte føde- og drikkevarer er økologiske. Dette er et synligt bevis på vores indsats for at integrere økologi i vores daglige drift og vores engagement i at tilbyde mere bæredygtige måltider til vores gæster.
Hvorfor har vi valgt at fokusere på økologi?
Vores beslutning om at arbejde med økologi er drevet af et ønske om at beskytte naturen og grundvandet, reducere brugen af sprøjtemidler og tilsætningsstoffer samt støtte øget dyrevelfærd. Ved at vælge økologiske produkter tror vi på, at vi bidrager til en sundere planet og tilbyder vores gæster mad af høj kvalitet, der er produceret med respekt for miljøet.
MINDRE MADSPILD – MERE KVALITET
Hos os er bæredygtighed en integreret del af vores værdier, og vi arbejder målrettet på at reducere madspild – uden at gå på kompromis med kvaliteten. En af de måder, vi gør det på, er ved at servere mindre portioner, hvor fokus er på smag og høj kvalitet fremfor kvantitet. Mindre portioner giver os mulighed for at præsentere nøje udvalgte råvarer, tilberedt med omhu og passion, så hver eneste bid bliver en oplevelse. Vi tror på, at mad skal nydes, og ved at servere mindre, perfekt afstemte portioner kan vi minimere spild og samtidig sikre, at vores gæster får en kulinarisk oplevelse i særklasse.
For at styrke vores indsats mod madspild yderligere er vi stolte af at være REFOOD-certificerede. REFOOD er en certificeringsordning, der synliggør vores arbejde med at reducere madspild og fremme genanvendelse. Som medlem forpligter vi os til mindst tre initiativer, der aktivt bekæmper madspild, samtidig med at vi sikrer, at al madaffald bliver korrekt genanvendt.
Ved at være REFOOD-certificerede viser vi ikke kun ansvar over for miljøet, men bidrager også til en cirkulær økonomi, hvor madaffald bliver en værdifuld ressource i stedet for at ende som affald. For eksempel genanvendes vores madaffald til biogas og gødning, der bruges til at dyrke nye råvarer – og dermed fuldender cirklen.
Denne indsats handler for os om mere end miljøet – det er også en måde at skabe opmærksomhed omkring bæredygtige valg på. Vi ønsker at inspirere både vores gæster og branchen til at tage ansvar, så vi sammen kan skabe en grønnere fremtid.
Hos os på Hotel Strandparken er bæredygtighed ikke bare en strategi – det er en kerneværdi, som gennemsyrer alt, hvad vi gør.
Læs mere om REFOOD her.
